Bæredygtighed

Miljø og mennesker

Hos Gulvbutikken Erhverv gør vi en stor dyd ud af at arbejde med bæredygtighed. Både når det gælder om at tage hensyn til miljøet, vælge de rette leverandører og produkter og i ligeså høj grad med at tage et socialt ansvar.

Her på siden kan du læse mere om vores nuværende indsats, og hvordan vi arbejder på at blive grønnere i fremtiden.

Valg af grønne løsninger

Øget fokus på at vedligeholde og ikke blot vælge nyt

Hos Gulvbutikken Erhverv har vi haft stor fokus på at finde løsninger på flotte gulve uden, man nødvendigvis er nødsaget til at skifte gulvene ud for netop at spare på ressourcer, materialer og for vores kunder – det økonomiske aspekt.

Men i den proces har det været vigtigt for os ikke kun at finde et produkt, der kan vedligeholde gulvene – det skulle samtidig også være en klimavenlig løsning for at kunne give vores kunder et grønt og godt alternativ. Derfor benytter vi fx Dr. Schutz’s PUR-løsning, som er et holdbart og bæredygtigt alternativ til helt nye gulvinstallationer kombineret med, at vi sliber gulvene, således der ikke skal bruges ressourcer og materialer på nye gulve.

PUR-løsningen tilbyder en slidstyrke, der er dokumenteret til at være 3 gange stærkere end andre produkter på markedet og samtidig forlænger produktet, gulvenes levetid betragteligt. Du kan læse mere om Dr. Schutz produkterne her.

 

Verdensmål

Nr. 12

Vi arbejder for ansvarligt forbrug og produktion

Vores sociale fokus  

Når unge skal hjælpes i arbejde

Alle unge fortjener at kunne forvente en fremtid med jobmuligheder, men nogle mennesker har brug for ekstra støtte på vejen. Deres liv kan have været præget af udfordringer som mangelfuld voksenstøtte, misbrugsproblemer, vanskeligheder i skolen eller psykiske udfordringer.

I samarbejde med Odense Kommune og Københavns Kommune, arbejder vi meget på at kunne tilbyde unge mennesker praktikpladser med et øje mod fastansættelse. Vi ønsker at være det stabile punkt, der kan give det unge menneske motivation og struktur i deres dagligdag og især for at booste deres selvtillid.

Som en mindre virksomhed lægger vi vægt på den personlige omsorg.

Vores mål er at udstyre de unge med de nødvendige færdigheder, uanset om de ønsker at starte en uddannelse eller gerne vil søge ind mod en større virksomhed på længere sigt.

Verdensmål

Nr. 8

Vi arbejder for at sikre anstændige jobs for udsatte unge

Se vores referencer

Vore kunder omfatter rådhuse, biblioteker, kulturhuse, ministerier, fagforeninger, skoler, samt en del private virksomheder.
Du er velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud eller en detaljeret liste over referencer.